Formål
Nordisk Projektbank har til formål at videregive informationer og udveksle erfaringer om og mellem læse- og skriveprojekter i Norden. Projektetbankens mål er at:
- kortlægge udviklingsprojekter, der vedrører læsning/skrivning for småbørn, i grundskolen samt i grund-, efter- og videreuddannelse
- sprede eksisterende og aktuel viden om, hvordan man via forskellige pædagogiske metoder og arbejdsformer kan støtte sprog-, læse- og skriveudviklingen hos børn og unge
- inspirere til etablering og design af nye projekter
Projektbanken er primært målrettet pædagoger og lærere i de nordiske uddannelsessystemer. Men der er fri adgang til projektbanken for alle interesserede.